Giv dem bolig-valgflæsk

Socialdemokraterne kopierer Ritt Bjerregaards idé om at bygge billige boliger – denne gang bare til hele landet. Der tales om 32.000, som skal opføres i og af de rige kommuner, gerne gennem tvang fra en socialdemokratisk regering. De nægter selvfølgelig at afgive dyre byggegrunde billigt, som her Gentoftes bykonge Hans Toft. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener, at S er ved at aflyse det kommunale selvstyre.

“De kan lige så godt sende byrådene hjem. Og vi kan heller ikke acceptere, at man sælger ud af skatteborgernes ejendomme til billig penge. For de penge kan man få skoler, plejehjem eller andet”, siger Lars Løkke Rasmussen til Berlingske.

Ifølge Mette Frederiksen, socialordfører (S) skyldes det, at den nuværende regering har spændt ben for Ritt Bjerregaard. I hvert fald er der ingen tegn på, at Ritt Bjerregaard formår at holde sit løfte. Måske vil det være lettere for Helle Thorning-Schmidt, som lovgiver for byggeriet?