Og de rige skal arve ... USA

Traditionelt har republikanske politikere rejst mange flere penge end de demokratiske modstandere både på kongres- og præsidentniveau. Ikke mere. Ved kongresvalget i 2006, hvor republikanerne tabte flertallet til demokraterne, havde højrefløjen $40 millioner mere end modstanderne. Nu er den pludselig helt gal for republikanerne, men de har en løsning: få rige folk til at stille op – de kan betale en del af gildet selv.

Det er ikke bare sådan sladder. Der er rekrutteret mindst et dusin rige folk allerede, skriver The New York Times, og tilføjer, at der er flere på vej. Det koster ca. $3 millioner at vinde et vanskeligt valg, og de rige mandidater forventes at investere sådan ca. 30 procent ud af egen lomme. Der blev ellers i 2002 indført en lov, der skulle begrænse rige folks muligheder for at selv-finansiere et valg, men den virker vist ikke så godt.

Demokraterne er langt foran lige nu både i indsamlede beløb og med indbetalte midler.