På Overskrift.dk kan du få et overblik over de danske partier og deres tilstedeværelse på nettet. Klik på et ikon for at se seneste indlæg fra politikerne ordnet efter parti:
![]()
eller alle partier/politikere i en strøm.
Spænding til det sidste
Trods tidlige meldinger om det modsatte tyder meget (optælling af 86 procent af stemmerne) på, at oppositionskandidat Raila Odinga med en snæver margin vinder præsidentvalget i Kenya. Spændingen er så stor, at den lidt langsomme optælling har udløst voldelige protester i byerne af frygt for fusk i valgkommissionen, skriver Berlingske.
Lørdag meddelte kommissionen, at kun 38.000 stemmer adskilte Odinga fra den siddende præsident Mwai Kibaki. Odinga havde fået 3,88 millioner stemmer, mens Kibaki havde fået 3,84 millioner stemmer. Valget ses som et opgør mellem det dominerende kikuju-folk og Odingas koalition af andre stammefolk (han er selv fra den næststørste befolkningsgruppe luoerne).
Spændingen er stor ved det tætte resultat, fordi valget ses som en test af landets demokrati (tidligere præsidenter har været mindre demokratiske ned man kunne ønske). I denne valgkamp er hundredevis af mennesker døde og Odingas tilhængere er meget nervøse og har allerede vist, at de gerne smider med sten, plyndrer og brænder ting af.
Odinga er leder af Den Orange Demokratiske Bevægelse, ODM, der som traditionen er i mange lande, identificerer sig og sine med farver. Hvis han vinder bliver han Kenyas fjerde præsident og den første af ikke-kikuju afstamning. Selv om alle har haft travlt med at afvise, at kenyanerne stemmer efter stammeskel, så viser valgkampen noget andet. The New York Times skrev for nylig et strålende portræt af Raila Odinga og valgkampen – læs her.
- log ind for at skrive kommentarer



