På Overskrift.dk kan du få et overblik over de danske partier og deres tilstedeværelse på nettet. Klik på et ikon for at se seneste indlæg fra politikerne ordnet efter parti:
![]()
eller alle partier/politikere i en strøm.
Obama lød som en statsmand
Der er mange grunde til, at verden (ikke mindst USA) er forbløffede over Barack Obamas sejr ved primærvalget i Iowa. Måske er det overraskende, at en mærkhudet mand kan vinde i en altovervejende hvid stat. Mere overraskende er det, at han formåede at bringe enormt mange nye vælgere på banen – mange af dem unge førstegangsstemmere. Det faktum kan være hans vindende hånd – han repræsenterer forandring (hans slogan), han repræsenterer en ny generation og han repræsenterer til syneladende nye tanker.
Prøv her at lytte til hans tale efter sejren … han lyder som en statsmand … og man kan forstå, hvad han siger. Svært ikke at være imponeret.
Barack Obama vil tage kampen om mod de dominerende erhvervslobbyister, mod olien tyranni, mod moralsk forfald, og han vil give alle de fattige sundhedsforsikring, stoppe USAs deltagelse krigen i Irak og gøre skattesystemet mere retfærdigt. Måske kan han med sine 100 millioner dollars få råd til at nedbryde de vægge, som han siger ødelægger amerikansk politik og samfundet.
Ude i den demokratiske kulisse står som en stærk nummer tre Hillary Clinton, som bestemt ikke agter at give op på grund af nogle sølle procenters afstand. Hun har også 100 millioner dollars at investere i primærvalget, men hun mangler til syneladende flertallet af de kvindelige stemmer. Det gør ondt i hendes strategi. John Edwards … mon han holder uden penge?
Blandt republikanerne vandt baptistpræsten Mike Huchabee og milliardæren Mitt Romney snublede i sin store Iowa investering. Det her bliver spændende og ret uforudsigeligt – for ikke at sige historisk, hvis Obama holder fast. De første kandidater er allerede ude. Om 5 dage går det løs i New Hampshire. Hold på hat og briller :-)
Demokraterne:
1. Barack Obama 38 %2. John Edwards 30 %3. Hillary Clinton 29 %4. Bill Richardson 2 %5. Joe Biden 1 %
Republikanerne:
1. Mike Huckabee 32 %2. Mitt Romney 25 %3. Fred Thompson 13 %4. John McCain 13 %5. Ron Paul 10 %6. Rudy Giuliani 3 %
- log ind for at skrive kommentarer



