Bloomberg som kongemager i USA

Reglerne er, at hvis en kandidat ikke får flertal af de 270 valgmandsstemmer, så går beslutningen til Repræsentanternes Hus. Scenariet er, at Bloomberg med sine stemmer i valgmandskolegiet allerede dér kan beslutte, om det bliver en demokrat eller en republikaner.

New York kan med sine 31 stemmer sagtens blive den afgørende stat, som Ohio var det i 2004 og Florida i 2000. Bloomberg brugte lidt over $80 millioner på at blive borgmester, så han har råd til at kommunikere sit forehavende med valgmandskolegiet ud til befolkningen i New York State. Han skulle være god for 5-13 milliarder dollars. Bloomberg kunne kalde det en mere parlamentarisk udvælgelse.

Det er faktisk forsøgt tidligere. George Wallace i 1968 og Storm Thurmond i 1948. Deres modkandidater (Nixon og Truman) var begge stærke nok til at vinde i kolegiet. Der er intet til hinder for, at en Bloomberg kunne lave sin aftale med en demokrat eller en republikaner inden afstemningen i kolegiet den 15 december.

Formelt set er det slet ikke valget den 5. november, der afgør præsidentembedet – det sker den 15. december. Normalt er det en formalitet, men det behøver det jo ikke være/blive. Juridisk set er ingen af de valgte valgmænd i øvrigt bundet af noget som helst – de kan udmærket skifte “kandidat” i processen. I den amerikanske grundlov er der intet, der forhindrer denne slags magtspil – heller ikke, at valgmænd betales for at skifte parti og heller ikke, at den kommende præsident bliver kontraktligt forpligtet til at overholde visse aftaler med en kongemager (Bloomberg).

Det nuværende Repræsentanternes Hus er delt ret ligeligt mellem de to førende partier med med en lille demokratisk overvægt, så husets medlemmer ville være ret uforudsigelige skulle afstemningen ende der. Så mon ikke kandidaterne ville gøre en stor indsats for at få deres deal hjem i valgmandskolegiet – især en republikaner ville være mere end villig til at lave aftalerne.

Om så Bloomberg er på denne (krigs)sti er svært at sige. Han er blevet uafhængig, han taler som var han kandidat, men han sagde den 22. juni i et radioprogram, at jeg bliver ikke præsident. Bloomberg beslutning ventes ikke før begyndelsen af februar, men han har gjort alle sine juridiske forberedelser til at gå ind i valgkampen.

Bloomberg skal i denne sammenhæng nok ikke ses som en ny Ralph Nader, der flere gange har stjålet demokraternes chancer ved at hente nogle få millioner stemmer i alt og tippe valgmandskolegiet i flere stater til fordel for Bush.

Virkeligheden er, at Bloombergs folk de sidste to år har undersøgt sagerne grundigt for at skabe et fundament et eventuelt kandidatur i alle 50 stater. Der er selvfølgelig en gruppe, som vil gøre det hårde arbejde for ham (Unity08) som kandidat. De skal skaffe 700.000 underskrifter. Og så har ikke-kandidaten fortalt bekendte, at han har studeret økonomien i milliardæren Ross Peros (en ven) uafhængige kanpagne i 1992. Perot fik 19 procent af stemmerne og ingen valgmænd.

Er scenariet for langt ude? Well, Bloomberg har en republikansk senator ved navn Chuck Hagel som (selv)erklæret vicepræsidentkandidat, er aktiv i nationale politiske emner som våbenlovgivning, han tager spansktimer, udsender udenrigspolitiske kommentarer som en andens statsmand, bruger tidligere udenrigsminister Henry Kissinger som rådgiver, taler imod splittelse i Washington, og så blev han altså officielt uafhængig som sommer. Og hvorfor laver han kampagnelignende rejser i Californien?

Her i december sagde Bloomberg ved en pressekonference:“Sidste gang jeg så på dette – og jeg er ikke kandidat – men sidst jeg studerede Grundloven, så har valgmandskolegiet absolut intet med politiske partier at gøre. De fleste stater tager vinderen det hele. De populære stemmer udpeger valgmand for en kandidat, men der står intet om, at man skal tilhøre det ene eller det andet parti”.