Åbner 50 politiske sites i USA

I et forsøg på at gøre noget ved den slappe (lokal)politiske dækning i amerikanske medier, forsøger The New York Observer nu at løbe det hele i gang via et webmedie i hver eneste stat. Det hele samles i sitet politicker.com. Hver eneste stat skal haved en journalist og en redaktør og en flok borgerjournalister og/eller bloggere (hvad man nu kalder dem).

De første 10 sites er online … de andre kommer så hurtigt, som de kan magte det. Ved valget i november vil antallet være 20. Resten inden udgangen af 2009. Observer Media Group mener, at de med denne multi-million investering udfylder et gabende hul i amerikansk politisk dækning ved de facto at åbne en lokalredaktion i alle unionens stater.

Modellen er PoliticsNJ.com, som firmaet har købt efter det slog meget fint an i staten New Jersey.