På Overskrift.dk kan du få et overblik over de danske partier og deres tilstedeværelse på nettet. Klik på et ikon for at se seneste indlæg fra politikerne ordnet efter parti:
![]()
eller alle partier/politikere i en strøm.
Bill støtter Obama
Der var (næsten) ikke et øje tørt under finalen for den amerikanske footballpokalturnering, da tidligere præsident Bill Clinton så finalen sammen med sin navnebroder Bill Richardson. De talte slet ikke politik, men luften var tyk af emnet, og medierne fik sig en strålende måske-historie.
Bill og Bill er gamle venner og fæller udi politik.
Bill Richardson forsøgte som et meget “long shot” at blive nomineret som demokratisk kandidat, men måtte hurtigt trække sig i strålende medielys efter nederlag i Iowa og New Hampshire. Så var han placeret til en fremtid som vicepræsident eller noget andet senere. Både Hillary og Barack menes at foretrække ham som partner.
Når Bill Richardson er interessant, skyldes det, at han er en højt profileret latinsk politiker som guvernør i New Mecixo og kan levere mange stemmer fra en overset befolkningsgruppe, der er større i folketal end de sorte amerikanere. Bill er latino-leder, folkekær, klog og ret liberal. Bill Richardson har været kongresmedlem, energiminister og FN-ambassadør under Clinton og løst en række svære politiske opgaver for USA som forhandler.
Nu har Bill anbefalet Barack Obama – selv om Bill og Hillary Clinton har friet uafladeligt til ham (det har Obama også). Svært valg, når man nu er forfærdeligt gode venner med Clinton’erne. Det samme valg trak den liberale seniorsenator Ted Kennedy. Han gik også med Obama tidligt i processen.
Guvernør Richardson hylder Barack Obama for hans evner de steder, hvor Hillary Clinton angriber: hans evne til at lade nationen og være øverstbefalende for supermagtens styrker. Richardson var som præsidentkandidat stærk modstander af Irak-krigen, og Obama er tættest på ham her. Obama stemte som en af de få imod invationen modsat Hillary Clinton.
Latino stemmerne i USA har i primærvalgene undgået Barack Obama og søgt mod Clinton. Det vil formentlig skifte efter denne beslutning. Richardson giver mere end en superdelegert stemme – han kan levere millioner af stemmer til Obama.
Kilde (en af dem) New York Times
- log ind for at skrive kommentarer



