Kina straffer blogger

Foto fra jordskælvFoto fra jordskælvI Kina kan man uden beviser, tiltale eller dom sende uønskede elementer i arbejdslejr i op til fire år. Den straf overgå nu Liu Shaokun, 54, der har irriteret myndighederne ved at offentliggøre fotos på internet af sammenstyrtede skoler efter jordskælvet den 12. maj. Ved katastrofen omkom 70.000 mennesker og ud af dem var 10.000 skolebørn.

Mistanken har fokuseret på dårligt (økonomisk korrupt) byggeri og lige efter jordskælvet viste myndighederne stor interesse herfor. Den er nu afløst af forfølgelse af dem, der påpegede problemet bl.a. via deres blogs på internet, skriver Human Rights in China.

Anklagen mod Liu er “udbredelse af rygter og ødelæggelse af den sociale orden”. Arrestationen påstod at han “var i besiddelse af statshemmeligheder” Han anses tilsyneladende som årsag til lokale demonstrationer af desperate forældre, som mistede børn. Kinas et-barns-politik pr. familie gør tabet af de små endnu værre.

Liu er i henhold til Human Rights in China ikke den eneste arresterede aktivist. Huang Qi, 25, skal også være i forvaring siden 10. juni uden adgang til familie eller juridisk assistance.

Kilder:
Humans Rights in China
Global Voices
Politiken
Guardian
New York Times