På Overskrift.dk kan du få et overblik over de danske partier og deres tilstedeværelse på nettet. Klik på et ikon for at se seneste indlæg fra politikerne ordnet efter parti:
![]()
eller alle partier/politikere i en strøm.
Georgien giver op
Efter fire dages kamp tyder medierapprter på, at Georgien giver op overfor den russiske invasion of Sydossetien og Abkasien, to udbryderprovinser hvor en overvejende del af befolkningen har russiske pas.
Meget tyder meget på, at Georgien efter sine bombardementer i Sydossietien er blevet stærkt overrasket over den hurtige og hårdhændede russiske reaktion. Over for Bloomberg bekræfter russerne kapitulationen og opgør antallet af civile omkomne til 2.000.
Rusland kastede også 6.000 tropper ind i Abkasien, og der fremgår det at de lokale styrker i den anledning er gået løs på Georgierne, som også der er på retræte. Provinsens præsident, Sergei Bagapsh, siger, at hans luftstyrker angriber, og at han i øvrigt ikke vil forhandle med Georgiens præsident Mikheil Saakashvili.
Konflikten i de to områder har været lang og blodig lige siden Sovjetunionen brød sammen. Sydossetien havde en fredsbevarende styrke bestående blandt andet af russere, fordi det lå i luften, at mere blod skulle flyde.
Den nyvalgte Georgiske præsident har nok foregnet sig. Ingen tror for alvor, at russerne vil forlade områderne. I hvert fald gider hverken ministerpræsident Putin eller præsident Medvedev diskutere “våbenhvile” med ham.
Og ja, sagen er i FNs Sikkerhedsråd, hvor Georgiens allierede USA fordømmer den russiske invasion af provinserne. En resolution er på vej. Mon ikke Rusland, et permanent medlem af rådet, bruger sit veto. Et bevirkning er, at Georgien allerede nu er i færd med at hjemsende sine 2.000 soldater i Irak.
- log ind for at skrive kommentarer



