På Overskrift.dk kan du få et overblik over de danske partier og deres tilstedeværelse på nettet. Klik på et ikon for at se seneste indlæg fra politikerne ordnet efter parti:
![]()
eller alle partier/politikere i en strøm.
Palin måske ikke en af folket
Den selvudråbte kvinde af folket, republikanernes Sarah Palin, hockey-mor og borgmester fra en lille forstandsby i Alaska er måske mere fin på den (ups: elite) end det veltrimmede image fortæller. Online tidsskriftet Politico kom for skade at læse John McCain kampagnens finansielle rapporter, og de viste, at partiet på få uger har fyret trekvart million kroner af på kluns til vicepræsidentkandidaten og hendes familie. Fint skal det være for den påståede folkelige guvernør.
Konservative donatorer er vildt sure over, at deres politiske bedrag bruges til luksustøj fra New Yorks dyre forretninger. Nogle råber, at de vil have deres penge tilbage. Kontroverset er eksploderet, fordi der ikke rigtig var andre politiske nyheder i går. Kommentatorer mener, at McCains kampagne er ved at falde fra hinanden, når man tænker på, at Palin har udråbt sig selv til en af folket og forbander steder som New York som ikke-amerikanske og upatriotiske.
Det har ikke skortet på artikler om Ms. Palins frisure, hvor hendes frisør i forstaden Wasilla fortæller, at den tidligere skønhedsdronnning-kandidat altid fik sit hår sat op på hovedet for ikke at virke for sexet. Nu er lokkerne altså for det meste smukt nede om skuldrene. OG hendes skørter er blevet kortere. OG hun har fået smarte briller.
OG Washington Post har bemærket, at Sarah Palin som kampagnen halter mere og mere får mere og mere kindrødt. Spekulationerne om dårlige vibrationer mellem Mr. McCain og Ms. Palin bliver nok ikke bedre, hvis hun ser bedre ud end han. I hvert fald er hendes regning til som make-up ekspert i september højere end bossens (henholdsvis 70.000 og 50.000 kroner). De har begge berømte sminkører fra TV-verdenen.
Måske er det fjollet at diskutere en sølle lille million til tøj (man skal jo se pæn ud), men nu er USA et land, hvor detaljerne tæller for en kandidat. Det har noget med personlighed og prioritering at gøre. Senator John Kerry fik tæsk i 2004 for at have betalt en frisørregning på $400. Hillary Clinton fik medieballade for at betale $3.000 for to frisørbesøg. Selv McCain (big spender) fik sidste år kritik for at købe et par designersko til $520.
FattigrøvFor at sikre balance i reportagen må man jo spørge, hvad så med modkandidat Barack Obama? Well, han synes at kunne betale sin stivede hvide skjorter selv, og så har han hul i skosålerne. Ældre læsere vil huske en dansk statsminister (J.O. Krag), der efter en valgkamp også havde hul i sålerne. I 1953 vandt en fotograf en Pulitzer for et skud af politiker Adlai Stevensons nedskidte skosåler. Sådan er der så meget.
Tidligere angreb på Obama om, at han er elitær (ups høj uddannelse) må forstumme, efter Sarah Palin i et interview med gossipmagasinet People udråbte sig selv til intellektuel, fordi hun godt kan lide at læse “hvad som helst og alt muligt”.
- log ind for at skrive kommentarer



