På Overskrift.dk kan du få et overblik over de danske partier og deres tilstedeværelse på nettet. Klik på et ikon for at se seneste indlæg fra politikerne ordnet efter parti:
![]()
eller alle partier/politikere i en strøm.
Grundlov til Facebook
Med 175.000.000 aktive medlemmer kan man undre sig over, om det sociale webmedie Facebook ikke i virkeligheden er en moderne nation. Snak, skriverier og udvekslinger er ganske normale mennesker imellem, de er bare online og spredt over hele verden. De opretter deres egne landsbyer og foreninger som alle andre. Og så er der sociale bevægelser.
Se nu den 6. februar, hvor ejerne af Facebook igen forsøgte at rage folks private ejendom (informationer) til sig. Ændringen i brugervilkårene blev afsløret i bloggen Consumerist, hvorefter mennesker over hele verden blev rasende. Facebook ejer ikke deres personlige informationer “på livstid”.
En folkebevægelse med titusinder af deltagere opstod. En særlig Facebook protestgruppe blev oprettet af flere aktivister og i løbet af tre dage var der over 100.000 demonstranter online. Folk var fortørnede over, at deres private fotos f.eks. kunne dukke op i reklamer uden deres vidende.
Informationer om mennesker er nutidens råvare lige som kobber var det i fortiden (bronzealderen). Og moderne mennesker forstår det, men business-folkene i baglokalerne har endnu ikke fattet, at folk værner om deres private data.
På tre dage fik befolkningen banket ejer og opfinder Mr. Mark Zuckerberg på plads. Undskyld, undskyld, hedder det endnu en gang. Zuckerberg har strakt sig langt i sin kamp for at styre sit imperium. Han foreslår nu, at borgerne i Facebook skal være med til at skrive en Grundlov (Bill of Rights and Responsibilities), som skal styre landet Facebook.
(Kilde New York Times)



