På Overskrift.dk kan du få et overblik over de danske partier og deres tilstedeværelse på nettet. Klik på et ikon for at se seneste indlæg fra politikerne ordnet efter parti:
![]()
eller alle partier/politikere i en strøm.
Viljen til magten
ForsideRomanen Viljen til magten handler i allerhøjeste grad om en social bevægelse, der kæmper om magten over Danmark. I den første roman om kronprins Holger, forsøger han at redde sit land fra at blive overtaget af udenlandske kapital- og hedgefonde. Det sker via en klassisk social bevægelse. Den er også moderne, fordi den er delvis baseret på internet (efter samme princip som Barack Obamas).
I den nye roman, der er en selvstændig fortsættelse, bliver den sociale bevægelse Borgerdemokraterne endnu vigtigere, fordi den stiller op i folketingsvalget som parti. Det er selvfølgelig pudsigt, at Barack Obama brugte de samme metoder som Holger. Jeg skal ikke beskylde den amerikanske præsident for at hugge fra Holger (Barack Obama har sikkert ikke læst romanen), for hverken mekanismerne bag sociale bevægelser eller brugen af internet/mobiltelefoner er noget nyt.
I gamle dage kaldte man sociale bevægelser, der fik succes, for revolutioner. Ganske forsigtigt har nogle forsøgt at kalde det amerikanske fænomen for en “revolution”, men det klinger ikke rigtigt. I “Viljen til magten” taler man heller ikke om en sådan. Der er tale om omvæltninger. Resultaterne er de samme. Systemskifter.



