Bolivia

Bolivia tæt på grundlov

Det er lykkedes for Bolivias præsident Evo Morales at få vedtaget et ny grundlovstekst, som nu sendes til folkeafstemning den 25. januar 2009. Efter et års intens politisk ballade, vold og splid fik kongressen strikket en tekst sammen (100 nye paragraffer oveni den grundlovgivende forsamlings tekst).

Massiv støtte til Evo Morales

Evo MoralesEvo MoralesSå er de endelige vælgertal i den bolivianske folkeafstemning om præsident Evo Morales og landets guvernører i hus. Den kontroversielle præsident og hans vicepræsident Álvaro García fik en vælgerstøtte på 67,41 procent på nationalt plan.

Morales/Gracía har seriøs modstand i provinseren Santa Cruz og Beni, hvor de fik under ca. 40 procent. De to provinser er de førende i bevægelsen for “løsrivelse”. I Tarija landede det på 50-50.

Evo Morales bekræftet

De første nyheder fra Bolivia tyder på, at præsident Evo Moraless præsidentembede og hans vicepræsident er bekræftet af over 60 procent af befolkningen. Tre guvernører er blevet fyret af befolkningen.

Kontrol med coca'en

coca bladecoca bladeBolivias præsident, Evo Morales, blev i juli genvalgt for 20. år i træk som coca-bøndernes leder i Chapare, vel at mærke ved siden af hans krævende job som republikkens leder. Efter vilde anklager fra USA om, at han nærmest er en nako-præsident, dukker nu en artikel op i Time Magazine, der dokumenterer hans enestående gode resultater med at begrænse udbredningen af coca til brug i produktion af nakotikaet cocain.

Morales si eller no

Søndag er dagen, hvor bolivianerne ved en folkeafstemning skal stemme, om præsident Evo Morales skal trække sig tilbage for evigt. Sydamerikas første indianske præsident satser sit embede i kampen for nationens enhed. Halvdelen af Bolivias guvernører deltager i et løsrivelsesopgør, som kan afskille det fattige højland fra det rigere og ressourcerige lavland. Konflikten har mange årsager.

Evo Morales til folkeafstemning

De anspændte forhold mellem øst og vest, rig og fattig i Bolivia kulminerede i går (foreløbig) med, at kongressen vedtog en lov om at befolkningen kan tilbagekalde præsident Evo Morales mandat – hertil hans vicepræsident og præfekterne i provinserne. Det hele skal i gang i løbet af 90 dage.

En stat i staten

Folkeafstemningen i Bolivia drejede sig om vidtrækkende emner – tænk blot hvis Nordsjælland måske stillede tilsvarende krav:

Provinsen Santa Cruz (hvor de rige jordejere og oliefolk bor) ønsker at bestemme over jordfordelingen (stort emne nationalt for de fattige jordløse) af enorme områder indenfor sine grænser, den vil styre sin egen økonomi, sin egen uddannelse og sin egen sundhedspolitik. Man vil også styre sin egen udlændingepolitik og meget mere.

Autonomiafstemning udfordrer Bolivia

Afstemningen om lokal selvstændighed i den bolivianske provins Santa Cruz endte som ventet med et rungende “Ja” til oplægget fra områdets ledere. Hele 86 procent af de afgivne stemmer var pro-autonomi. Kun 14 procent stemte nej i denne juridisk set ulovlige lokale folkeafstemning. Imidlertid var der mange, som boycuttede showet.

Vicepraesidentens private haer

I den bolivianske konflikt om autonomiafstemningen i Santa Cruz i morgen soendag den 4. maj er der en joker i spil. Vicepraesident Alvaro Garcia, som i 1970’erne var bevaebnet venstreorienteret guerilla i kamp med diktatorerne, har skabt en “privat haer” af tidligere guerillaer fra hoejlandet.

Haeren har navnet “de roede ponchoer” – ponchos rojoes baerer skarpladte vaaben under deres ponchoer. Gruppen anslaas at have 4-5.000 medlemmer, der som deres leder haelder staerkt mod venstre og staar for den haarde linie mod autonomisterne.

Haeren slutter op bag praesidenten

Bolivias centrale forsvarsraad stiller sig nu utvetydigt bag praesident Morales’ afvisning af folkeafstemningen i Santa Cruz i morgen og udtaler frygt for, at den kan medvirke til en deling af nationen, skriver dagbladet La Razon i dag loerdag. Det er saaledes haeren og de andre militaere enheder, som slutter op om Bolivias enhed.