Dansk Folkeparti

Ny alliance mellem Thorning og Kjærsgaard

Hov, hvad er nu det? En alliance er opstået mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. De to partier (modstandere?) er gået sammen mod VK-minus-O om mere i løn til offentligt ansatte og andet.

Anders Fogh Rasmussen sætter sig tungt på midten

Regeringsgrundlaget for den nye VK-regering er bredt og tager med rund hånd fra indspark i valgdebatten. Flere af emnerne berørte statsministeren ikke i valgkampen, så man må konkludere, at han har tanket op – fyldt op – på holdningerne frivilligt eller med hjælp fra andre partier. Socialdemokraterne står også nu uden vigtige emner, som kunne styrke dem i oppositionsrollen.

Fup af vælgerne straffes

Dansk Folkeparti er ikke begejstret for, at det nyvalgte (men gammelkendte) folketingsmedlem Mogens Camre svindler sine vælgere ved overhovedet ikke at gide møde op men i stedet vil i EU-parlamentet. I henhold til Berlingske er hans partiledelse “rasende” og planlægger ikke at opstille kandidaten til EU-valg i 2009.

Hvis det ikke virker skift navn

Lene EspersenLene EspersenDanskerne aner ikke, hvad regeringens prestigeprojekt ved navn kvalitetsreformen til mere end 50 mia. kroner går ud på, så derfor må vi hellere kalde den noget andet, mener justitsminister Lene Espersen i henhold til Berlingske. Den konservative leder vælger at kalde det “nye” tilbud til borgerne “Velfærdsplanen”, så ingen tror at velfærd er en opfindelse fra Socialdemokraterne.