Venstre

Skær København op

De borgerlige har det vanskeligt med af få magt og indflydelse i den hovedstaden, der er domineret af Socialdemokraterne. Så hvorfor ikke skære hovedstaden op i mindre dele? Det er den næsten afgåede kultur- og fritidsborgmester og leder af Venstre i København, Martin Geertsen, der sammen med Søren Pind, en tidligere bygge- og teknikborgmester (nu MF i Folketinget), der sammen står bag ideen (andet er det ikke). De påstår, at kommunalreformen er stoppet ved bygrænsen.

Politikerne kan undgå EU-afstemning

Danske politiske partier ser ud til at kunne slippe for den lovede EU-afstemning, hvis de pludselig helst ikke vil spørge os (befolkningen) om vores mening. Årsagen skulle være et responsum fra Justitsministeriet, som ventes at konkludere, at der ved den nye “EU-traktat” ikke er tale om en traktat med afgivelse af dansk suverænitet.

Anders Fogh Rasmussen sætter sig tungt på midten

Regeringsgrundlaget for den nye VK-regering er bredt og tager med rund hånd fra indspark i valgdebatten. Flere af emnerne berørte statsministeren ikke i valgkampen, så man må konkludere, at han har tanket op – fyldt op – på holdningerne frivilligt eller med hjælp fra andre partier. Socialdemokraterne står også nu uden vigtige emner, som kunne styrke dem i oppositionsrollen.

Kvinder vil ha' Fogh

Nu vil kvinderne have Anders Fogh Rasmussen som statsminister. Tidligere var Helle Thorning-Schmidt deres foretrukne. Kilde er meningsbureauet Catinet betalt af Ritzaus Bureau. Hvad skal man nu tro om kvinder eller om meningsmålinger?

SF vækker borgerne

Socialistisk Folkeparti er udsat for en borgerstorm af danskere, som melder sig ind i partiet. Lige siden valget blev udskrevet i onsdag er der kommer 720 til, skriver Jyllands-Posten. tallet er bemærkelsesværdigt, fordi det lille oppositionsparti har fået dobbelt så mange som Ny Alliance og tre gange så mange som Socialdemokraterne.